Til hundeejere

At være med i TrygFonden Besøgshunde betyder, at du og din hund giver noget af jeres tid og overskud til andre, og forhåbentligt vil I opleve, at I får en masse igen.

Dyrlægetjek

Før en hund kan blive godkendt som TrygFonden Besøgshund, vil vi gerne hilse på den til en optagelsessession.

Læs mere om kravene til hunden, optagelses- sessionerne og øvrige praktiske forhold.
Hunden skal være social og tryg ved andre mennesker, og samtidig skal den være robust, så den ikke lider overlast ved at være besøgshund.

Derfor skal hundens fysiske og mentale tilstand godkendes. Denne del varetages af en af landets førende dyrlæger, Claus Sloth, samt hundeadfærdsinstruktør Caroline Holse, begge fra Skovshoved Dyreklinik.

Frivillig aftale

Aftalen bygger på 100 procents frivillighed, og der er ingen økonomi mellem plejecentre og hundeejere.

Hundeejerne er underlagt tavshedspligt om det, de oplever under besøgene, og besøgshunde-ejeren skal have en ren straffeattest.