Institutionens navn:
Fårup Ældrecenter
Adresse:
Fårup Ældrecenter
Stadion Allé 3 b
8990
Fårup
Antal beboere:
26
Kontaktperson:
Centerleder Susanne Rasmussen
Kontaktinformationer:
Email: sbr@randers.dk
Telefon: +45 89 15 24 08

Fårup Ældrecenter, Fårup

Papegøje, kat, hunde-glade beboere og personale byder velkommen

Fårup Ældrecenter er et lille, hyggeligt og rart center der danner rammen om 26 beboeres hverdag. Vi har mange forskellige aktiviteter som først og fremmest drives af dygtige og engagerede medarbejdere, som sætter en ære i at give beboerne en tryg hverdag. Der er plads til både stabilitet og ro men også til nye og spændende aktiviteter, og det er her en besøgshund fra TrygFonden kommer ind i billedet.

Vi kan se, at selvom mange ikke er så friske og rørige mere, giver kontakten med dyr en rigere og gladere hverdag. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi på Fårup Ældrecenter, har både en papegøje som hedder ”Jacob” og en lille fræk kat som hedder ”Kalle”. Vi har også planer om at udvide dyreholdet med en lille flok høns.

De fleste af vore beboere har selv haft en hund og derfor kunne vi rigtig godt tænke os at få en ny ”hunde-ven” som en gang i mellem vil komme og besøge os.

Vi vil tage rigtig godt i mod en besøgs-hund og lover at der vil stå både frisk vand og nogle dejlige godbidder klar til hunden samt en kop kaffe til hundeejeren, og ikke mindst nogle hyggelige og gode oplevelser for alle.

Ledig for aftaler

Faste besøgshunde:

Aftalebetingelser: